Mette Bjerregaard





Autoriseret fysioterapeut

Om Mette:

Hos Mette møder du en fysioterapeut med en aktiv tilgang til dig som menneske og patient. Dialog, inddragelse og indflydelse er i højsædet med henblik på at skabe den gode meningsfulde relation, som hun oplever, er altafgørende for at lykkes i samarbejdet med sine patienter. Med udgangspunkt i dybdegående samtale og grundig undersøgelse skitseres i fællesskab en behandlingsplan med afsæt i dig, dine ønsker, dit mål og din hverdag, så du bliver klædt bedst muligt på til at tage hånd om dine udfordringer. Med en pædagogisk baggrund inden for undervisning og kreativitet er Mette ikke bleg for at gå nye veje og tænke anderledes i mødet med sine patienter. Humor og hjerte er vigtige medspillere, og der må gerne både grines og grædes i hendes behandlingsrum.

Speciale:

Bag sig har Mette et langt idrætsliv både som aktiv og træner. Som idrætsudøver vil du opleve, at hun har nemt ved at relatere til din situation og forstå de direkte og indirekte følger af din problematik. De senere år har hun fokuseret på løb og været blandt landets mest fremtrædende ultratrailløbere på kvindesiden – med den baggrund har hun specialiseret sig i løbere og er bl.a. uddannet i løbestilsanalyse. Mette har en særlig passion for mental sundhed, overskud og trivsel. Hun er certificeret i funktionel hjernetræning, som hun faciliterer på både grund- og genoptræningshold. På holdet træner du din hjerne i god form. Du mærker effekt på funktioner som opmærksomhed, hukommelse, koncentration og overblik – det er udfordrende, lærerigt og sjovt.