Supplerende og uddybende undersøgelse
Står du i en situation, hvor du har brug for en præcisering af din diagnose eller en supplerende afklaring på, hvor du er i forhold til fx heling.
Så kan Fit&Sund Fysioterapi tilbyde dig en ultralydsscanning, der giver os mulighed for at se muskler, sener, ledbånd, brusk, slimsække og knoglestrukturer, som kan være med til at afklare dine gener eller give os et fingerpeg om, hvor du befinder dig i dit skadesforløb.
Hvornår er ultralydsscanning relevant?
Muskel- og ledsmerter:
Ultralydsscanning er et supergodt supplerende værktøj til at præcisere en diagnose eller udelukke en alvorlig skade. Derfor foretager flere og flere fysioterapeuter ultralydsscanning som et supplement til vores kliniske undersøgelse og test.
På den måde får du supplerende viden, der kan være med til at optimere dit behandlingsforløb, så du hurtigere kommer tilbage til hverdagen, som du kender den.
Hvad kan en ultralydsscanning?
- Ultralydsscanninger viser detaljerede billeder af væv, som fx muskler, sener, ledbånd og knogler hvilket kan medvirke til at vurdere omfanget af en skade eller afklare helingsstadiet.
- 2) Ultralydsscanninger kan fremvise dynamiske billeder af muskler og led og på den måde visualisere, hvad der sker i vævet, når du bevæger dig, hvilket kan bruges til at forbedre indsats og behandling.
Hvad er ultralydsscanning egentlig?
Undersøgelsen foregår ved, at lydhovedet sender lydbølger ned i vævet som reflekteres tilbage igen og skaber et ”billede” på skærmen. Der scannes i forskellige planer for at opnå et overblik over området fra flere vinkler.
Man kigger ganske enkelt under huden og får et billede af, hvad der kan være årsagen til dine symptomer. Ultralydsscanning giver fysioterapeuten mulighed for at kigge på vævsstrukturer og kan være med til finde forklaringen på dine gener eller din funktionsnedsættelse.
Det er fuldstændig samme princip som ved graviditetsscanninger. Og det er præcis lige så ufarligt og smertefrit.