Hvad er AlterG?
Som eneste privatklinik i Aarhus tilbyder Proaktiv Risskov/Fysioterapeutisk Specialistteam og Proaktiv Aarhus C/Aarhus Rygklinik dig noget af det nyeste indenfor genoptræning – nemlig Alter G.
AlterG er et Anti-Gravity løbebånd. Et Anti-Gravity løbebånd er noget, som man normalt kun ser på større hospitaler, hos professionelle sportsudøvere, samt på flere universiteter verden over, herunder Københavns Universitet.
Løbebånd udviklet af NASA
AlterG er et specialløbebånd udviklet af den amerikanske rumfartsorganisation NASA til at optræne astronauter. Maskinen stormer i dag frem som en revolutionerende genoptræningsmaskine.
Løbebåndets funktion er, at det meget præcist aflaster din vægtbæring, så din genoptræning bliver mindre besværet, og dermed mere optimal. Derfor genvinder du med denne form for genoptræning hurtigere din funktionsevne uden unødvendige smerter.
Sådan fungerer AlterG
AlterG fungerer langt hen ad vejen som et ”almindeligt løbebånd”. Forskellen er, at din underkrop bevæger sig i en slags ballon, der lukkes lufttæt rundt om hofterne ved hjælp af et par specielle bukser og en lynlås. Når luft blæses ind i ballonen, løftes du op på samme måde som i vand, hvor du får følelsen af at veje mindre. Til forskel fra bassintræning kan vægten dog her reduceres med op til 80%. Det betyder, at forhindringer for tidlig genoptræning elimineres.
Når du bevæger dig på AlterG etableres din motorik og naturlige balance, så træning af gang, løb og balance fremmes, mens din fulde bevægelighed bevares. Du bevæger dig kort og godt uden at bære al din egen vægt. Dermed fjernes negativ påvirkning af dine led i ankel, knæ, hofte og rygrad, så der ikke opstår smerte ved gang eller løb. Her kan du se, hvordan maskinen anvendes: www.youtube.com/watch?v=u0o-8MmKArg
Med AlterG får du mulighed for at:
q Gå eller løbe uden smerte, i et raskt tempo
q Reducere stress i led og skadede områder i underkroppen
q Genoptræne hurtigere med mindre smerte
Hvem har glæde af AlterG?
AlterG kan fremme genoptræning og bevægelighed i forbindelse med:Idrætsskader
De fleste idrætsudøvere ønsker at vende tilbage til normal fysisk funktion hurtigst muligt. AlterG er det optimale træningsredskab til at supplere din styrke, balance og mobilitetstræning ved idrætsskader. Du opretholder et normalt bevægemønster og stimulerer vævet i den funktion, det skal tilbage til. AlterG er også oplagt at træne i før en operation af fx et korsbånd, så du opretholder så stor muskelmasse og neuromuskulær styring som muligt. Derved forkorter du genoptræningen efter operation.
Restitutionstræning
Hvis du er meget idrætsaktiv kan du nogle gange mærke på sener og led, at de begynder at blive overbelastede. Med AlterG får du mulighed for at holde fast i din gode løbeform, samtidig med at du aflaster sener og led.
Artrose eller slidgigt
Træning i AlterG giver dig mulighed for at træne løb og gang, uden at dine led overbelastes. På den måde kan du optimere din form og samtidig stimulere dine led og muskler. Et rigtig godt supplement til styrketræning omkring ryg, hofte og knæ samt eventuelt et GLA:D-forløb.
Rygproblemer
Gang og løb er ofte hensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med rygproblemer, men i nogle faser er det nødvendigt at reducere stødene ved landing. Træning i AlterG reducerer tyngdebelastningen og gør det muligt at optræne led, brusk og muskler tilbage til normal funktion.
Efter operation
Efter en operation i ryg, hofte, knæ eller fod kan du ved at træne i AlterG komme hurtigt i gang med at bevæge dig med et normalt bevægemønster. Vægten reduceres i AlterG i det opererede område, så det svarer præcist til det, du må belaste med ifølge din læge, eller så du går og løber smertefrit. Dermed får dine led og muskler træning i den funktion, de skal vende tilbage til – med præcis den belastning de kan holde til.
Vægttab
Har du behov for at tabe dig på grund af hofte-, knæ- eller fodproblemer, kan AlterG være et rigtig godt træningsredskab. AlterG bør her fungere som supplement til din kostregulering, styrketræning og evt. et GLA:D-forløb. Du kan også teste i AlterG for at opleve, hvor meget det for eksempel vil reducere dine knæsmerter ved gang, hvis du taber 5, 10 eller 15 kg.
Neurologiske sygdomme
Al forskning i neurologiske sygdomme peger på, at træning (især konditions-, styrke- og balancetræning) er et vigtigt redskab til at holde symptomer og følger i skak. Med AlterG kan du træne dine ben og kondition så hårdt, som du ønsker – uden at skulle være nervøs for at falde. Derudover kan du opnå en mere normal gangfunktion baseret på AlterG-teknologien.
Blodprop, hjerneblødning eller rygmarvsskade
Naturlig gangtræning er mulig i i AlterG. Det er den, fordi AlterG er et vægtaflastende genoptræningsredskab, der giver dig støtte til balance og reducerer kropsvægten med op til 80 procent. Når løbebåndet kører, aktiveres den gangfunktion, som vi alle er født med. Kombinationen af vægtaflastning, støtten og det rullende løbebånd gør det nemmere at få en korrekt gangfunktion, hvor hælen sættes i underlaget først, så der opstår en naturlig gangrytme.
Optræning af ældre
Er du oppe i årene og har været sengeliggende eller inaktiv i længere tid som følge af sygdom eller brud på hofte og lårben? Så kan du med fordel træne i AlterG for at genvinde din styrke og kondition. Du kan træne så hårdt, som du har mod på, uden at der er øget risiko for nye faldepisoder under træningen. Dermed får du nemt og sikkert trænet din gangfunktion tilbage og genvinder din fysik.
Tidsbestilling og pris
Du kan bestille tid ved at ringe til klinikken på tlf: 86 22 22 10, eller henvende dig i receptionen. Her kan du se vores priser.