Kost & livsstil – få indfriet dine mål med kostvejledning

Kostvejledning og undervisning hos autoriseret diætist

Fit&Fit&Sund Diætist i Risskov har god og bred erfaring inden for professionel kostvejledning. Her vejleder vi både børn og voksne om kost og sundhed. Resultaterne ses og måles i glade og tilfredse smil efter afsluttede forløb. Vores kostvejledning tager udgangspunkt i den enkelte person, og den er selvfølgelig baseret på de nyeste forskningsresultater inden for sundhed og ernæring.

Autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Vores diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen, som kræver, at diætisten har en videregående uddannelse i Ernæring og Sundhed. Autorisationen betyder, at Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud, hvis man er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Ikke mindst er autorisationen din garanti for, at al vejledning i klinikken er bygget på evidensbaseret viden.

Om Charlotte

Charlotte Odde er uddannet autoriseret klinisk diætist i 2004. Charlotte har stor erfaring med både individuel vejledning og gruppebaseret undervisning i forhold til vægttab, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Desuden har hun bred erfaring inden for PCO/PCOS, Low FODMAP-diæt, undervægt og cøliaki- og laktoseintolerance. Hun har tidligere varetaget sundhedsforedrag, undervisning samt madlavningskurser.

Charlottes kostvejledning med egne ord

– Når du vælger kostvejledning hos mig, sørger jeg for, at din vej til et sundere liv tilpasses DINE behov. Der findes ikke to mennesker, der er ens. Derfor ser jeg dig som det hele menneske, du er, og sammensætter din kostplan, så du når dit mål i et tempo, der passer dig. Fx laver jeg en personlig kostplan, der indeholder mad med vigtige næringsstoffer – og IKKE opskriften til en fanatisk kur.
– Et forløb hos mig er drevet af sundhed og velvære. Vi skal have fyldt dit liv op med sunde og nærende fødevarer og så vidt muligt undgå at sætte din mad i ’kasser’ med regler og restriktioner! Fx kan du godt få en flødebolle eller et glas vin i weekenden, hvis du ønsker det. Undervejs i arbejdet mod dit mål, gør jeg alt for at støtte og hjælpe dig godt på vej. Du får bl.a. nogle konkrete værktøjer, så du kan komme fra tanke til handling.
– Charlotte Odde, aut. klinisk diætist

Kontakt og tidsbestilling

Tryk her for yderligere info og booking hos diætisten.