Skoindlæg – individuelle og specialfremstillet til dig

Hvorfor bruge skoindlæg?

Problemer med fejlstilling i foden og en forkert belastning af dine fødder kan være årsag til smerter og gener. Smerterne kan sidde i fødder, underben og knæ, samt i visse tilfælde i hofte og lænd. Ofte kan smerterne dog reduceres eller elimineres helt ved hjælp af indlæg i skoen kombineret med supplerende fysioterapeutisk behandling.
De dygtige fysioterapeuter hos Fysioterapeutisk Specialistteam Egaa laver individuelle og specialfremstillede skoindlæg, designet til at løse lige præcis din problemstilling. Indlægene bliver produceret af vores ekspert efter en konsultation, hvor vi gennem en samtale og undersøgelse afdækker dine problematikker og årsagerne til dem.

En ideel kombination af såler og øvelser

Forskning og erfaring viser, at specialfremstillede skoindlæg sammen med de rigtige træningsøvelser kan have positiv effekt på smertereduktion og funktionalitet. Det handler altså ikke kun om, at du får fremstillet nogle skoindlæg. De nye såler bør altid suppleres af en undersøgelse af de anatomiske forhold i dine fødder og resten af din krop. Dette, kombineret med fysioterapeutisk behandling og aktive øvelser, har lige så stor betydning og bør følges ad.

Skoindlæg til alle skotyper

Hos fysioterapeutisk Specialistteam arbejder vi med indlægssåler af mærket Formthotics. Formthotics er et individuelt indlæg, som fremstilles af specialuddannede fysioterapeuter. Sålerne kan som udgangspunkt bruges i alle typer sko – lige fra løbesko, fodboldstøvler og golfsko til fritidssko, arbejdssko og sikkerhedssko.

Kontakt og priser

Fordi vores skoindlæg er individualiserede, er priserne ikke fastlagte. For det meste vil indlæggene desuden fungere som supplement til anden behandling. For at blive diagnosticeret og starte behandlingen af dit problem, kan du kontakte klinikken på tlf: 86 22 22 10, eller henvende dig i receptionen. Du kan både stille spørgsmål og booke tid til konsultation.