Hvad betyder det, at mit barn har en funktionsnedsættelse?
En funktionsnedsættelse hos et barn kan komme til udtryk på flere forskellige måder og kan forekomme i forskellige grader. Funktionsnedsættelsen kan også være både fysisk og psykisk. Dog betyder det typisk, at barnet har problemer med at fungere optimalt i hverdagen. Funktionsnedsættelsen kan have betydning for mobiliteten, motorikken, sanserne, den kognitive udvikling og adfærden generelt. Eksempler på funktionsnedsættelser hos børn er autisme, ADHD, ADD og CP.
Sådan tackler vi funktionsnedsættelse
I Børneteam Proaktiv tilbyder vi undersøgelse, behandling og træning af børn med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Behandlingen varierer altid baseret på barnets unikke situation. Derfor er det umuligt at beskrive præcist, hvordan forløbet vil blive tilrettelagt. Hvordan behandling og træning skal foregå, finder vores specialister ud af i samarbejde med forældre og barnet selv. Afhængig af barnets behov og graden af funktionsnedsættelse foregår træningen individuelt eller på små hold.
Information og tidsbestilling
Kontakt klinikken for tidsbestilling og mere information om holdtider og priser på info@fysioegaa.dk.