KLINISKE EKSPERTER & SPECIALISTER

HVAD KENDETEGNER EN KLINISK EKSPERT?

En klinisk ekspert hos os er en autoriseret fysioterapeut, som har mere end 15 års erfaring i arbejdet med komplekse muskuloskeletale problemstillinger. Den kliniske ekspert har derudover en omfangsrig videreuddannelse fra Danmark og udlandet.
Nedenfor kan du møde vores 5 kliniske eksperter.
Lene Skytte

Lene Skytte

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Autoriseret fysioterapeut
q Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi ved Danske Fysioterapeuter
q Dip. MDT.

Om Lene:

Lenes arbejde med patienter er baseret på et fundament af stor praktisk erfaring og en solid faglig viden. Ud fra en uddybende samtale og en detaljeret undersøgelse af dit problem lægger I sammen en plan for dit behandlingsforløb, så det bliver realistisk i forhold til netop dig og din hverdag.
Lenes primære fokus er at give dig som en dybdegående forståelse for dine udfordringer, så du bliver inddraget aktivt i strategien for at løse dem – på den måde bliver du bedre rustet til at forbygge og løse problemer på egen hånd fremover.
Som ryg-, led- eller muskelpatient hos Lene vil dit forløb tage udgangspunkt i 3 overordnede strategier: en akut strategi med behandling, en genoptrænende strategi med træning, samt en forebyggende strategi med udgangspunkt i hverdagen.

Speciale:

Lenes primære fokus har gennem de sidste 20 år været på optimering af diagnostik- og håndtering af problemer i rygsøjlen, for eksempel diskusprolaps. Hendes kliniske arbejde med rygproblemer har ført til, at Danske Fysioterapeuter har tildelt hende titlen som Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi. Udover sit arbejde med patienter har Lene siden 1995 undervist på videreuddannelse for danske fysioterapeuter, kiropraktorer og læger. Her underviser hun i McKenzie metoden, samt i diagnostik og behandling af rygsøjleproblematikker.
Forskningsmæssigt har Lene deltaget i adskillige studier af ryggen og selv været den primære forsker af et studie til afklaring af diskusprolapspatienters prognoser på Århus Universitets hospital. Hendes arbejde på rygområdet blev i 1999 anerkendt i hele Skandinavien, da hun fik tildelt ”Nordic Spine Award”. Lene har organisatorisk deltaget i flere tværfaglige udvalg, som arbejder med rygforløb og genoptræning af rygproblemer.

Kurser/efteruddannelse:

q Autoriseret fysioterapeut 1988, Århus, Danmark
q Diploma eksamen i McKenzie, Dip MDT, New Zealand 1994
q Sundhedsvidenskabelig suppleringsuddannelse Århus universitet 1997
q Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi 2005
Ole Meyer

Ole Meyer

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Autoriseret fysioterapeut
q Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi ved Danske Fysioterapeuter
q Dip. MDT.

Faglige hovedområder:

Ole Meyers specialistgrad er i høj grad tildelt efter mange års klinisk arbejde og undervisningserfaring indenfor akutte og kroniske sportsskader samt rygproblemer.
Med mange års erfaring kan Ole Meyer bidrage med konstruktiv og målrettet analyse af problemer i bevægeapparatet og hjælpe dig, uanset om du har et akut problem eller har haft smerter igennem mange måneder. Du vil også kunne anvende Ole Meyer til “Second Opinion” på dit problem.
Sideløbende med det kliniske arbejde underviser Ole Meyer fysioterapeuter, kiropraktorer og læger i McKenzie-metoden og er klinisk underviser på den Danske MDT Diplomuddannelse.

Kurser/efteruddannelse:

q Autoriseret fysioterapeut 1989, Århus, Danmark
q Diploma eksamen i McKenzie, Dip MDT, New Zealand 1994
q Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi 2005
q Master i Professionel Kommunikation, Roskilde universitet 2013

Henrik Juhl

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Autoriseret fysioterapeut
q Specialisteksamineret Idrætsfysioterapeut og Specialist i Muskuloskeletal

Om Henrik:

Efter 17 skønne år i FysioSekvens med mange arbejdstimer, en økonomisk hård Coronakrise og som far til to små drenge ser jeg nu frem til at træde ind i samarbejdet med Fit&Sund. Og det bliver virkelig spændende! Fit&Sund fokuserer netop på at bygge bro mellem sundheds- og fitnesssektoren – mellem forebyggelse og behandling. Derudover er nærvær én af Fit&Sunds 3 kerneværdier. Jeg er sikker på, at I vil føle jer hjemme i Fit&Sund, hvis I har kunnet lide at komme i Fysiosekvens med samme stemning. Også derfor håber jeg, at I følger med mig over i det nye set-up. Book mig til behandlinger i Risskov.

Min vej hertil:

Min interesse for kroppen og dens fantastiske måde at fungere på startede, da jeg var idrætsbefalingsmand i hæren. Funktionel anatomi og idrætsfysiologi blev springbræt til uddannelsen som fysioterapeut. Med en Bachelor i fysioterapi fra Fysioterapeutskolen Århus i 2002 og som fysioterapeut for Skovbakkens elitedamer i fodbold blev det til en stilling på Gigtsanatoriet i Højbjerg. Dernæst to år som fysioterapeut på den amerikanske base i Thule, hvorfra jeg returnerede til Århus og startede Fysiosekvens (fysioterapi og træning) fra bunden sammen med en partner. Efter mange år som selvstændig har jeg nu valgt, at fremtiden skal bruges til at dyrke mine kompetencer i skadesbehandling, og til dette kunne jeg ikke have ønsket en bedre platform end Fit&Sund Fitness- og Sundhedshus, hvor der er fokus på høj faglighed og tværfaglig sparring. Byggestenene blev lagt på Thule Air Base, hvor jeg som hospitalets fysioterapeut implementerede et modificeret Health & Wellness center i en engelsksproget hverdag. Jeg havde ansvar for at teste og behandle det amerikanske personale samt træne dem til at honorere obligatoriske fitnesskrav og herunder undervisning om træning og kost.

Min faglighed:

Jeg er eksamineret Idrætsfysioterapeut i 2005, medlem af Fagforum for Sportsfysioterapi og deltager løbende i kurser. Jeg varetager undersøgelser, behandling og genoptræningsforløb for muskel-, led- og rygskader for alle uanset alder, uanset om man er elitesportsudøver eller almindelig borger. Jeg står for holdtræning på skulder- og knæhold samt instruerer i træningsprogrammer og opfølgninger. Underviser på GLA:D® hold og Rygskole. Desuden laver jeg skoindlæg i Gaitscan, foretager løbestilsanalyser samt tester i systemet Microfit i forhold til fysisk formniveau målt mod alder og ambitionsniveau. Mit virke som basketballdommer i basketball-ligaen, styrketræning og konditionstræning giver god energi til at komme på arbejde i Fit&Sund Fysioterapi.

Mødet med Henrik

Du skal ikke være nervøs for at møde en militaristisk tone i mit behandlingsrum. Jeg er en rar og rolig person, der sætter en ære i, at alle føler sig set og hørt i mit selskab. Sammen planlægger vi ”det gode forløb” til dig, og der bliver taget hensyn for at opnå den mest optimale løsning på dit problem i et tempo, som er realistisk for dig.
Rune Bøttcher

Rune Böttcher

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Exam MPT.
q Autoriseret fysioterapeut

Om Rune:

Rune har mange års praktisk erfaring med at diagnosticere og behandle problematikker i bevægeapparatet. Han har desuden en række efteruddannelser og specialiseringer bag sig, blandt andet en bachelor i Idræt, en efteruddannelse inden for muskuloskeletal fysioterapi samt kurser inden for McKenzie-konceptet. Når Rune behandler og tilrettelægger forløb, er hans fokus på det gode samarbejde med patienten, så I sammen kan nå dine mål på den bedst mulige måde.

Speciale:

Rune har udover sin store erfaring med muskulosketal fysioterapi også fungeret som fysioterapeut for elitesportshold inden for fodbold, håndbold og basketball. Han har derfor stor erfaring med idrætsskader og behandling af sportsfolk. Rune tilbyder også akupunkturbehandling.

Hold:

Rune er ansvarlig for en række forskellige hold, herunder Hjerte/Lunge, Neurologi, Ryghold Øvet, GLA:D Knæ Og Hofte, GLA:D Ryg og Balance.

Kurser og efteruddannelse:

q Autoriseret fysioterapeut, 2006, Aarhus
q Bachelor i Idræt
q Eksamen inden for Idrætsfysioterapi – del A
q McKenzie A-C
q GLA:D-uddannelse, knæ, hofte og ryg
q Akupunkturkurser DSAF
q Mulligan
Robyn

Robyn Knowles

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Autoriseret fysioterapeut

Om Robyn:

Robyn har mange års erfaring fra klinisk praksis og benytter oftest en kombination af manuel behandling, vejledning og målrettede trænings- og selvbehandlingsteknikker til at afhjælpe dine smerter. Hendes manuelle værktøjskasse er stor, og hun skaber bl.a. gode resultater ved at bruge akupunktur til at løsne dybe muskelspændinger. Hun har særlige kompetencer i at analysere og optimere din muskulære balance og koordination. Hos Robyn får du behandling og træning målrettet til netop din krop og dine behov. Du møder også en dygtig og kompetent samarbejdspartner, der ikke er bleg for at gå den ekstra mil for sine patienter.

Speciale:

Robyn har dygtiggjort sig inden for nakkesmerter, hovedpine og lændesmerter – både akutte, kroniske og komplekse problemstillinger. Derudover har hun i flere år arbejdet med bækkensmerter, herunder graviditets- og fødselsrelaterede gener. Robyn er optaget af måden, vi bevæger os på, og hvordan vi bruger muskelsystemet mest effektivt, så vi hjælper kroppen til at hele hurtigere og forebygge problemer i fremtiden.

Jens Knudsen

Jens Knudsen

Autoriseret fysioterapeut

Book tid

Titler:

q Credential-terapeut inden for McKenzie-metoden

Om Jens:

Jens er en behandler med stor praktisk erfaring fra mange års arbejde i privat praksis med problematikker i bevægeapparatet. Han lægger i sit møde med sine patienter stor fokus på en grundig udredning og analyse via samtale og test, fordi dette i hans erfaring munder ud i den bedste plan for behandlingsforløbet. Udover sine mange års praktiske erfaring holder Jens sig hele tiden opdateret på den nyeste viden og udvikling inden for sit fagområde.

Speciale:

Sideløbende med sit arbejde i privat praksis har Jens i over 19 år fungeret som fysioterapeut for basketballholdet Bakken Bears. Herudover har han i 6 år været tilknyttet herrelandsholdet i basket. Hans arbejde med professionelle idrætsudøvere har givet ham et unikt kendskab til forebyggende og genoptrænende idrætsfysioterapi. Han har desuden stor erfaring i håndtering af både akutte og kroniske idrætsskader.

Hold:

Kurser og efteruddannelse:

q Autoriseret fysioterapeut, 1993, Holstebro
q Idrætsfysioterapi A+B
q Credential-uddannet indenfor McKenzie-metoden
q Kinesiotape
q MDT for eliteidræt
q Såler: supersole, bauerfeind og formthotic
q Diverse skulder-, knæ- og ankelkurser